Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides
Bulletin_2

Wirebokse

Ny Bulletin fra Betonelement-Foreningen skaber videngrundlag for brug af wirebokse i elementsamlinger på trods af Eurocode

Betonelement-Foreningen rydder nu vejen for brug af wirebokse til samling af betonelementer.

Det sker med BEF Bulletin 2 med titlen ’Wirebokse i elementsamlinger’. Bulletinen er udarbejdet civilingeniør Ph.d. Lars Z. Hansen fra Alectia A/S og bygger på forsøg med wirebokse udført ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.

Indstøbte wirebokse forenkler samlinger mellem betonelementer. Udfordringen er, at de anvendte wirer ikke opfylder duktilitetskravet til armeringen i Eurocoden for betonkonstruktioner, DS/EN 1992. Det betyder, at normen alene ikke giver grundlag for at opnå de praktiske fordele ved at bruge wirebokse i kraftoverførende samlinger.

"Formålet med bulletinen og de tilhørende rapporter er at dokumentere styrke og bæreevnen af samlinger med de wirebokse, der findes på det danske marked, for at skabe konsensus om anvendelse af wirebokse til elementsamlinger", fortæller Lars Z. Hansen.

Bulletinen omhandler således relevante wirebokse produceret af Pfeiffer og Peikko, og den er underbygget af baggrundsrapporter, der beskriver forsøgene. Desuden behandles den teoretiske problemstilling om duktilitetskravet i en teknisk baggrundsrapport, der er udført af Lars German Hagsten fra Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet, Linh Cao Hoang fra DTU Byg og Henrik B. Jørgensen.

"Det har været en forholdsvis omfattende opgave og taget et par år at udarbejde bulletinen, hvor ikke mindst Linh Cao Hoang og Lars German Hagsten har bidraget meget med faglig sparring og dialog", siger Lars Z. Hansen.

BEF Bulletin 2 ’Wirebokse i elementsamlinger’ kan findes her på hjemmesiden under publikationer.

Gå til publikationer
I Magasinet Beton 3-2013 kan du læse artiklen 'Vejen ligger åben for wirebokse'.

Læs artiklen som pdf
Gå til Magasinet Beton 3-2013 på Dansk Betons hjemmeside