Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Betonstatik fra før 18. december 2008

Betonelement-Foreningen tilbyder her på hjemmesiden en række beregningsmoduler til fri afbenyttelse

Download "Introduktion til statik på PC"

Aktuelt er modulerne til beregning af bjælke-, væg- og søjleelementer udbygget med komplette brandmoduler til dimensionering for standardbrand virkende på én eller flere overflader.

Desuden er modulerne til beregning af væg- og søjleelementer udvidet med en mulighed for at regne på anvendelsestilfælde, herunder bestemmelse af udbøjninger og revnevidder.

Der foreligger følgende moduler baseret på gældende danske normer:

  • Overslagsdesign af forspændte dæk og bjælkesystemer
  • Lastnedføring
  • Specifikation af væglaste
  • Specifikation af søjlelaste
  • Stabilitet af skivebygninger
  • Bjælkeelementer - med brandmodul
  • Vægelementer - med brandmodul
  • Søjleementer - med brandmodul


Det er hensigten i løbet af efteråret at "oversætte" alle disse beregningsmoduler, så de også kommer til at foreligge i en udgave svarende til EuroCodes med tilhørende danske nationale annekser.

Beregningsmodulerne udarbejdes af ALECTIA A/S, og er alle designet af forfatteren til Betonelementhåndbøgerne, Jesper Frøbert Jensen.

Ansvarsforhold
NB: Resultaterne af beregningsmodulerne skal ALTID efterkontrolleres af køber/bruger ! Betonelement-Foreningen og de øvrige ophavsmænd påtager sig INTET ANSVAR for fejl og mangler ved beregningsmodulernes informationsindhold mv. eller for svigt ved - eller tab som følge af - produkter fremstillet under anvendelse heraf.

Beregningsmodulernes anvendelse
Beregningsmodulerne er alle udarbejdet i Excel 2003 fra Microsoft. Når modulerne er downloadede kan brugeren uden videre gemme dem som enhver anden fil på sin PC’er eller server. Alle beregningsmoduler kan i seneste version gemmes under navn efter brugerens eget valg. Dermed kan brugeren uden problemer gemme hele serier af beslægtede beregninger sammen, og holde flere beregninger af samme type åbne samtidig.

Metoder og terminologi i beregningsmodulerne er holdt snævert i overensstemmelse med de tilsvarende kapitler i Betonelementhåndbøgerne, der således fungerer som vejledning til disse beregningsmoduler. Se den præcise henvisning i det enkelte beregningsmodul.

Da beregningsmodulet "Stabilitet.xls" er temmelig komplekst, er der til dette udarbejdet særskilt dokumentationsblad/vejledning, der kan downloades sammen med beregningsmodulet.

Brugerfladen er i princippet almindelige regneark, hvor kun celler, der af brugeren skal anvendes til inddata, er ulåste. Disse celler fremtræder på skærmen i en lys, grøn farve. En del af cellerne er forsynet med forklarende noter, der bringes frem på skærmen ved at føre musens markør hen over de små røde trekanter. Udskrivning sker som normalt fra Excel.





Udskrifter ser ud som skærmbillederne, blot uden farver og uden kommandoknapper. Modulerne er indstillet, så der udskrives i liggende A4-format. Det er tilstræbt at forsyne uskrifterne med tilstrækkelige oplysninger til at brugeren enkelt kan kontrollere resultaterne.

Særligt om brand
Brandmodulerne følger i den foreliggende udgave normteksten og vejledningen i DS 411. Brandpåvirkede vægge og søjler bør altid kontrolleres for enhver mulig udbøjningsretning. Det skyldes, at de termisk betingede udbøjninger ofte resulterer i situationer, hvor den farligste udbøjningsretning ikke er den samme som forventet ud fra sædvanlige statiske betragtninger i kold tilstand. For enhver mulig udbøjningsretning er man derfor nødt til at gennemføre en beregning svarende til farligst mulige opstilling af lastene svarende til den pågældende udbøjningsretning.

Eksempelvis vil den farligste udbøjning for en facadebagvæg i kold tilstand almindeligvis være rettet ud af bygningen, svarende til vindsug på facaden i kombination med maksimal last fra dækket (N1) over etagen, der ligesom vindsuget svarer til at væggens indvendige side er trykzone.

I brandtilfældet kan de termiske deformationer medføre, at væggen krummer så meget indad, at et brud svarende til at væggens yderside er trykzone bliver farligere. Derfor skal der for brand gennemføres en eftervisning af bæreevnen svarende til både:

a. Laster og excentriciteter opstillet svarende til maksimale snitkræfter drivende en udadrettet udbøjning i kombination med brand på væggens trykside.

b. Laster og excentriciteter opstillet svarende til maksimale snitkræfter drivende en indadrettet udbøjning i kombination med brand på væggen trækside.

Ændringen fra a. til b. svarer i beregningsmodulet for de lodrette belastningers vedkommende til, at der "byttes om" på N1 og N2 medens N0 bliver stående. Hermed tages også hensyn til, at resultanten af lasten fra højereliggende etager (N0) skal regnes virkende på den modsatte side af vægmidten ved de to forskellige udbøjningsformer.

Download beregningsmodulerne
Overslagsdesign af forspændte dæk og bjælkesystemer
Lastnedføring
Specifikation af væglaste
Specifikation af søjlelaste
Stabilitet af skivebygninger
Dokumentationsark og vejledning til stabilitet af skivebygninger
Bjælkeelementer
Vægelementer
Søjleelementer

Indhold og ansvar

Indholdet på webstedet og i vores hæfter er udarbejdet som vejledende information for arkitekter, ingeniører og andre, der er ansvarlige for den egentlige projektering. Indholdet kan således ikke danne grundlag for noget juridisk ansvar for BEF