Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Betonstatik fra før 11. juli 2008

Betonelement-Foreningen kan nu på hjemmesiden tilbyde en række beregningsmoduler til fri afbenyttelse

Aktuelt foreligger følgende moduler baseret på gældende danske normer:

  • Stabilitet af skivebygninger
  • Bjælkeelementer
  • Søjleelementer
  • Vægelementer

En række moduler vedrørende lastspecifikationer, lastnedføring samt overslagsdesign af forspændte dæk og bjælker er desuden under udarbejdelse.

Det er hensigten i løbet af efteråret at "oversætte" alle disse beregningsmoduler, så de også kommer til at foreligge i en udgave svarende til EuroCodes med tilhørende danske nationale annekser.

Beregningsmodulerne udarbejdes af ALECTIA A/S, og er alle designet af forfatteren til Betonelementhåndbøgerne, Jesper Frøbert Jensen.

Ansvarsforhold
Resultaterne af beregningsmodulerne skal ALTID efterkontrolleres af køber/bruger ! Betonelement-Foreningen og de øvrige ophavsmænd påtager sig INTET ANSVAR for fejl og mangler ved beregningsmodulernes informationsindhold mv. eller for svigt ved - eller tab som følge af - produkter fremstillet under anvendelse heraf.

Beregningsmodulernes anvendelse
Beregningsmodulerne er alle udarbejdet i Excel 2003 fra Microsoft. Når modulerne er downloadede kan brugeren uden videre gemme dem som enhver anden fil på sin PC’er eller server.

Bemærk, at beregningsmodulet vedrørende stabilitet af skivebygninger altid skal gemmes under filnavnet "Stabilitet.xls", da de indbyggede makroer er sikrede mod at træde i funktion på andre åbne regneark på brugerens PC. Da beregningsmodulet er temmelig komplekst er der udarbejdet særskilt dokumentationsblad/vejledning, der kan downloades sammen med beregningsmodulet.''

De øvrige beregningsmoduler kan gemmes under navn efter brugerens eget valg. Metoder og terminologi i beregningsmodulerne er holdt snævert i overensstemmelse med de tilsvarende kapitler i Betonelementhåndbøgerne, der således fungerer som vejledning til disse beregningsmoduler.

Se den præcise henvisning i det enkelte beregningsmodul. Brugerfladen er i princippet almindelige regneark, hvor kun celler, der af brugeren skal anvendes til inddata, er ulåste. Disse celler fremtræder på skærmen i en lys, grøn farve. En del af cellerne er forsynet med forklarende noter, der bringes frem på skærmen ved at føre musens markør hen over de små røde trekanter. Udskrivning sker som normalt fra Excel.

Download beregningsmoduler
Stabilitet af skivebygninger
Bjælkeelementer
Søjleelementer
Vægelementer

Indhold og ansvar

Indholdet på webstedet og i vores hæfter er udarbejdet som vejledende information for arkitekter, ingeniører og andre, der er ansvarlige for den egentlige projektering. Indholdet kan således ikke danne grundlag for noget juridisk ansvar for BEF