Vis menu

Ny bulletin for brugen af wirebokse

Forskning på Syddansk Universitet har - med støtte fra Betonelement-Foreningen – fundet løsningen på udfordringerne ved brug af wirebokse.

Med en ny publikation fra Betonelement-Foreningen bliver det nu muligt at beregne wiresløjfesamlingers forskydningsbæreevne, så elementbranchen får udvidede muligheder for at anvende wirebokse ved sammenstøbning af elementer.

 

Publikationen hedder: BEF Bulletin No 2 – juni 2016, Wirebokse i elementsamlinger. Den er udarbejdet af Henrik Brøner Jørgensen fra Syddansk Universitet i samarbejde med Linh Cao Hoang, Danmarks Tekniske Universitet, og Lars German Hagsten, Aarhus Universitet.

 

Den nye bulletin bygger på en forholdsvis simpel beregningsmetode til bestemmelse af wiresløjfesamlingers forskydningsbæreevne, men bygger også på en række forudsætninger, som der fortsat arbejdes på at smidiggøre. Eksempelvis er begrænsningen af den maksimale styrke for sammenstøbningsmørtelen en ny parameter, som skal iagttages.

 

Betonelement-Foreningen opfordrer til, at brugene både stiller spørgsmål og fremsender forslag til forbedringer til den nye bulletin og de tilhørende dokumenter og værktøjer. Svarene på disse spørgsmål vil kunne læses på FAQ – ligesom forslag til forbedringer vil blive gengivet.

 

Bulletinen kan downloades her

 

Til bulletinen knytter der sig følgende dokumenter og værktøjer:

-          Baggrundsdokument – Beregning af wiresløjfesamlingers
           forskydningsbæreevne. Download

-          BEF - Wirebokse – partialkoefficienter. Download

-          Brugervejledning til beregningsprogram. Downloades her

-          Beregningsprogram i Beta.version. Bæreevne af Wirebokse i 
           elementsamlinger. Gå til beregningsprogrammet (kræver dog log-in til BEF's øvrig beregningsprogrammer)

-          FAQ. Svar på stillede spørgsmål. Download